Ordet kolik bruges til at beskrive en tilstand, hvor ellers sunde og raske spædbørn har voldsomme og vedvarende skrigeture tilsyneladende uden grund.
.
Kolik siger altså ikke i sig selv noget om, hvad der er årsag til skrigeturene. Årsagerne kan nemlig være mange.
Kolik defineres som uforklarlige anfald af gråd og irritabilitet, som varer mere end tre timer om dagen i mindst tre dage om ugen - og varer ved i mere end tre uger.
Barnet er typisk mellem 1 - 4 uger gammel når de første symptomer melder sig.
Anfaldene begynder typisk hen på eftermiddagen eller tidligt om aftenen. Barnet begynder at græde intenst, bliver rød i hovedet, trækker benene op, krummer sig sammen og knytter hænderne eller retter sig stift bagover. Barnet lader sig kun trøste kortvarigt ved bevægelse eller tilbud om sut eller føde.
Man har beregnet at næsten hver femte barn får kolik. Af alle børn med kolik vil ca. 40 % være symptomfri efter 3 måneder. 12% har stadig kolik, når de er 6 måneder, og nogle få har stadig kolik efter deres 1 års fødselsdag.
Det har i mange år været en udbredt myte, at kolik børn græder meget, fordi de har problemer i deres tarmsystem/ondt i maven.
Nyere forskning tyder imidlertid på, at gråden formentlig kan have mange forskellige årsager lige fra overfølsomhed overfor mælkeprotein, en dysfunktionel familie til smerter fra bevægeapparatet (led og muskler).
Det er også vores erfaring med spædbørnsbehandling , at den blide kiropraktiske behandlingen af led og muskler spiller en betydelig rolle for afhjælpning af gråden.
Derfor kan det ved koliksymptomer hos spædbørn være relevant, at barnet bliver undersøgt af en kiropraktor.
Sundhedsstyrelsen har vurderet at kiropraktorer er kompetente til at vurdere om spædbørn har lidelser der kan behandles med kiropraktik, og at sundhedsplejersker kan pege på muligheden af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik
Kiropraktorbehandling af børn.