Spørgsmål og svar:
Hvor
kommer smerten fra?
Smerter i ryggen er et
vigtigt advarselssystem, som oftest fører patienten til
undersøgelse og behandling. Typisk stammer smerterne i
ryggen fra led og / eller muskler. Hver eneste hvirvel er
sat sammen bagtil af to bueled. Når bueleddets normale
bevægelighed ændres til unormalt , sendes der besked via
nerven fra kapslen omkring bueleddet til hjernen, hvor
dette kan opleves som bl.a smerter eller sovende
fornemmelser.
Bruskskiverne er de stødabsorberende skiver, som findes
mellem ryghvirvlerne. Den yderste tredjedel af bruskskiven
indeholder nervefibre, og rygsmerter kan således også
stamme herfra. Er der en bule på bruskskiven opstår der et
tryk på nerven ned i f.eks. benet, hvilket kan give svære
smerter ( iskias ).
Endelig optræder der hos næsten alle patienter med smerter
en psykisk påvirkning, som forårsager muskelspændinger og
dermed smerte.
Ofte kommer smerterne nemlig fra flere dele af ryggen.
Uanset om smerterne kommer fra bueled, bruskskiver eller en
bule på diskus og uanset hvor stor den psykiske påvirkning
er, giver ondt i ryggen anledning til spændinger i
musklerne. Endelig kan rygsmerter også stamme direkte fra
én muskel eller rygsøjlen alene.
Gør en
kiropraktisk behandling ondt?
Nej. Erfaringen viser, at
patienten, der er blevet behandlet kiropraktisk, ikke føler
stort ubehag ved behandlingen, men føler sig bedre tilpas,
mere afslappet og mere bevægelig efter behandlingen.
Erfaringen viser også, at det er de nye patienter, der
synes kiropraktisk behandling kan gøre lidt ondt. Hvis man
er nervøs spænder man mere i musklerne, og man føler
nemmere ubehag.
Er det
farligt?
Kiropraktisk behandling er
den mest effektive og samtidig mest skånsomme behandling af
gener fra bevægeapparatet. Videnskabeligt er det bevist, at
kiropraktisk behandling er effektiv mod en lang række
bevægeapparatslidelser ( lidelser i kroppens muskler og led
) og samtidig er bivirkningerne minimale. Før kiropraktoren
går i gang med selve behandlingen, foretages en grundig
undersøgelse af patienten for at udelukke evt. andre
sygdomme.
Hvad er
det der giver en knæklyd?
For mange mennesker er den
knæklyd, der opstår ved manipulation ikke helt ukendt. Det
er den samme lyd, der kommer, når man "knækker" fingre
eller laver en dyb knæbøjning, og det så knager fra knæene
! Som regel gør det ikke ondt, leddene får blot en følelse
af lethed og bedre bevægelighed.
Når et led manipuleres, øges bevægeligheden af leddet. I
leddet findes en ledvæske med ophobede gasarter,som
frigives, når leddet løsnes. Derved opstår den lille
"eksplosion", som man hører som en knæk-lyd.
Får man
løse led?
Nej. Kiropraktoren
behandler KUN de led, der ved en kiropraktisk
undersøgelse,viser at have nedsat bevægelighed, og som kan
bedres ved en behandling.
Derfor kan man også opleve, at kiropraktoren ikke altid
behandler ens mest smertefulde område, men et andet sted,
hvis problemet viser sig at komme derfra.
Led der har nedsat bevægelighed, har en tendens til at
udvikle slid hurtigere end velfungerende led.
Hvem kan
en kiropraktor hjælpe?
Kiropraktorer er
specialister i smerter, som kommer fra kroppens muskler og
led. Dvs. at en kiropraktor kan hjælpe personer som har
smerter fra nakke, ryg, skulder, albuer, hænder, hofter,
knæ og fødder.
Hvor
mange behandlinger skal der til?
I
forhold til andre behandlingstyper er det kiropraktiske
behandlingsforløb ofte kortere. Hvor mange behandlinger der
kræves, vurderes individuelt fra person til person og fra
den ene behandling til den næste, alt efter hvor hurtigt
der indtræffer en bedring i patientens fysiske tilstand.
Hvor ofte
må man få en behandling?
Hvor ofte en behandling er
tiltrængt afgøres af bevægeligheden i rygsøjlen eller det
pågældende led i arme eller ben. Hvis der er nedsat
bevægelighed ( HYPOmobilitet ) i et led, kan det være
gavnligt med en manipulation. Er der normal bevægelighed
eller for meget bevægelighed ( HYPERmobilitet ) i et led,
vil en kiropraktor ikke behandle leddet.
Behandlingen ledsages også ofte af rådgivning om den bedste
motion og om det forebyggende aspekt i stærke og smidige
muskler.
Skal man
have en henvisning fra egen læge?
Nej. Det er ikke et krav,
at man skal have en henvisning for at konsultere en
kiropraktor. Men i flere tilfælde foregår der et tæt
samarbejde med den respektive læge m.h.t. patientens
forhistorie, rekvirering af røntgenbilleder, evaluering af
det pågældende problem, samt evt. videre henvisning osv.
Har en
henvisning betydning for prisen?
Nej. Hvad enten man har en
henvisning eller ej er prisen den samme for alle.
Kiropraktorerne er godkendt af den offentlige sygesikring,
som yder tilskud til alle patienters
behandling efter et fastlagt enhedssystem.
Kan man
få tilskud til behandling
Ja. Kiropraktorer er godkendt af den offentlige
sygesikring, som yder tilskud til alle patienters
behandling efter et fastlagt enhedssystem. Desuden
yder forsikringen ”danmark”
tilskud til kiropraktisk
behandling.
Hvad
koster behandlingen?
Alt efter hvilken klinisk
ydelse der gives, tages honorarer ifølge overenskomst
mellem Dansk Kiropraktor Forening og Den Offentlige
Sygesikring
Er
kiropraktisk behandling anerkendt?
Ja. Kiropraktorer er
autoriseret af sundhedsstyrelsen - ligesom læger og
tandlæger. Udbygning af klinikker følger en speciel
praksisplan.
Her finder du mere information om kiropraktik i hovedstads
regionen.
Er
effekten af kiropraktisk behandling videnskabeligt bevist?
Ja. Der er flere
videnskabelige undersøgelser der har bevist en effekt af
kiropraktisk behandling. I disse undersøgelser har man
fundet frem til, at den bedste behandling til akutte
(kortvarige) smerter er kiropraktisk behandling og at den
bedste behandling af længerevarende smerter (mere end 3
måneder) er kiropraktisk behandling kombineret med
styrketræning.
Hvad kan
jeg selv gøre?
Den bedste
førstehjælpsbehandling, man kan give sig selv, er oftest at
nedkøle det smertende område med en ispakning i ca. 15 min
samt at tage nogle håndkøbs smertestillende tabletter,
f.eks. Ipren, Ibumetin etc.
Trykaflastning af det pågældende led kan i starten lindre
men forholdsvist hurtigt gælder det ofte om at komme på
benene og i bevægelse.
Hvem kan
behandles af en kiropraktor?
Alle kan behandles af en
kiropraktor! Kiropraktoren vil altid vælge en
behandlingsform ud fra blandt andet patientens alder,
problem og sundhedstilstand. Det vil sige, at kiropraktoren
kan vælge at lave en mere blid kiropraktisk behandling,
hvilket kan være tilfældet hos f.eks. spædbørn og personer
med knogleskørhed.
Kan
spædbørn få kiropraktisk behandling?
Ja. Behandlingen af
spædbørn og
børn er tilpasset deres
bløde muskler og led. Det vil sige, at behandlingen
består af lette tryk, massage og blid bevægelse af led.
Dette er normalt ikke forbundet med gener eller ubehag
for barnet.
Har
spædbørn gavn af kiropraktisk behandling?
Ja. Nyfødte kan udsættes
for en voldsom belastning under fødslen, der kan resultere
i stive led og muskler. Det er vigtigt at huske på, at en
fødsel er en fint koordineret proces, og sker der
afvigelser fra det normale forløb , kan der være en risiko
for at barnet kan få trykket kranie, nakke eller ryg
uhensigtsmæssigt meget under fødslen. Dette kan resultere i
smerter eller ubehag hos barnet, som f.eks. kan vise sig i
form af øget gråd. Det kan være svært for forældre selv at
afgøre, om barnets gråd skyldes mavepine eller f.eks. ondt
i ryg eller nakke. Det er derfor en god idé at få undersøgt
dit nyfødte barn hos en kiropraktor, som vil kunne afgøre
dette.
Kan
gravide få kiropraktisk behandling?
Ja, faktisk kan man blive
behandlet helt op til vandet går !
I en graviditet sker der store kropslige ændringer, og
muskler og led udsættes for nye belastninger efterhånden
som barnet vokser.
Derfor er det en god ide at holde sig i form under
graviditeten, så man fysisk kan klare de ekstra kilo , der
løber på undervejs og bedre kan tilpasse sig bl.a. den
ændrede kropsholdning .
Kiropraktisk behandling kan i visse tilfælde lindre og
aflaste de smertende led og muskler, som kan opstå under en
graviditet. Behandlingen tager hensyn til og udgangspunkt i
kvindens almindelige helbredstilstand og graviditetens
forløb, og der kan arbejdes med både muskler og led samt
gives råd om øvelser og korrekt brug af kroppen.
Behandlingen kan foregå siddende, liggende på maven, siden
eller på ryggen, da man tager hensyn til mavens størrelse,
og hvordan det er mest behageligt for den gravide.
Vær god
ved dig selv! Få et kropscheck og brug behandling
forebyggende.
Fandt du hvad du søgte?,- Ellers spørg kiropraktoren,- klik
på hjertet.