Lændesmerter
ved styrketræning
Hvem kender ikke det, at man lige vil give den en ekstra
"tand" i motionscentret,-
og så går det galt. Lænden låser ,bliver stiv og gør ondt,
og måske stråler det ned i ballen eller det ene ben. Lænden
er et hyppigt skadet område ved styrketræning.
Lænden er mest
sårbar i foroverbøjet stilling, og skader ses ofte hvis der
i denne stilling samtidigt kommer et skævt vrid. Det er
især øvelser som squat,
dødløft
og diverse
rygøvelser med vægtstang
og
håndvægte,
der bringer lænderyggen i denne sårbare stilling.
Optimal teknik er selvfølgelig et ”must”.
De fleste ved godt, hvordan de burde træne. Alligevel er
det de færreste, der træner 100 % korrekt. Ubalancer i
ryg, mave, hofter og ben, samt et stift
led i lænden, svage
mavemuskler, svage og
stramme muskler i baglåret eller stramme
hoftebøjere bidrager alle til
problemet.
Visse ubalancer opstår pga. ensidige belastninger i
hverdagen, både på arbejde, i fritiden og ved træning.
Andre ubalancer kan skyldes medfødte problemer.
Under alle omstændigheder er det vigtigt så hurtigt som
muligt at få undersøgt skaden af din kiropraktor. Sker
skaden akut, bør du isbehandle området straks
(klik her for information om akut
førstehjælp)
Kiropraktoren vil først optage en grundig sygehistorie og
efterfølgende lave en tilbundsgående undersøgelse af både
det beskadigede område og relaterede områder i
bevægeapparatet. På baggrund heraf stilles der en diagnose.
Behandlingen vil have to mål.
- at få genoprettet fuld smertefri bevægelse i det skadede
område.
- at forebygge
tilbagefald.
Her på klinikken behandler vi et bredt spektrum af
idrætsudøvere, bl.a. helt
almindelige motionister, vægtløftere, fodboldspillere,
håndboldspillere, bodybuildere og fitnessatleter.